ATLETGUIDE 2019

Kære Atlet,

Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til det første Kalvebod Triathlon i Hvidovre.

Kalvebod Triathlon består af 3 forskellige løb, Aspirantruten, Familieruten og Motionsruten.

Aspirantruten består af 375 m svøm, 10 km cykel og 2,5 km løb – ruten er det 6. stævne af årets DM TRI seriens 7 stævner. Familieruten har samme distance som Aspirantruten, medens Motionsruten er på distancen ¼ Ironman.

Den 25. august 2019 går svømme starten i Hvidovre Havn, hvor atleterne bliver sendt afsted ved massestart på Aspirantruten og Familieruten. Motionsruten vil atleterne bliver sendt afsted løbende af 2 ad gangen.  Ved ankomst til skiftezonen, sendes de afsted på enten et 2 km loop eller 22 km loop afspærret og hurtig, men også teknisk cykelrute og ender afslutningsvist med en løbetur i Kystagerparkens naturskønne områder.

I denne atletguide kan du finde svar på spørgsmål vedrørende Kalvebod Triathlon 2019. Læs venligst vejledningen grundigt igennem, da den indeholder meget vigtige oplysninger om selve løbet. Vær opmærksom på, at reglerne i Atletguiden er beregnet til at hjælpe sportsfolk og deres konkurrenter, så vær venlig at adlyde dem og lad os alle have et virkelig fantastisk løb!

Eventuelle spørgsmål kan findes på vores hjemmeside www.kalvebodtri.dk eller på vores Facebook side www.facebook.com/KalvebodTri/ hvor der også er muligt at stille spørgsmål.

Held og lykke og vi glæder os til at byde dig velkommen på målstregen!

Med venlig hilsen

Hvidovre Triathlon Club

Indhold

1       Tidsplan  3

2       Praktisk Information  4

2.1        Resultatservice  4

2.2        Hjemmeside og sociale medier  4

2.3        Parkering  4

2.4        Stævneansvarlig  4

3       Registrering og Check-in  5

4       Skiftezone  6

5       Tidtagningschip og løbenummer  7

6       Gennemførelse af stævnet  8

6.1        Svømning  8

6.2        Sikkerhed på svømmeruten  8

6.3        Skiftezone T1 (fra svøm til cykling) 8

6.4        Svømmeruten  9

6.5        Cykling  10

6.5.1         Familie- & Aspirantruten  10

6.5.2         Motionsruten  11

6.6        Skiftezone 2, T2 (Fra cykling til løb) 12

6.7        Løb  13

7       Forsikring og eget ansvar  14

1        Tidsplan

06:30 – 10:30     Registrering

07:00 – 17:00     Skiftezonen er åben

09:00                    Aspirant racebriefing

10:00                    Start for Aspirantruten

10:15                    Familie racebriefing

10:45                    Start for Familieruten

11:00                    Motionist racebriefing

11:45                    Start for Motionsruten

12:00                    Præmieoverrækkelse for Aspiranter og Familieruten

15:00                    Præmieoverrækkelse for Motionsruten

15:30 – 16:30     Sidste deltager kommer i mål

Tidsplanen er vejledende og der tages forbehold for ændringer.

2        Praktisk Information

2.1       Resultatservice

Hurtigst muligt efter stævnet er afsluttet, vil resultaterne kunne findes via følgende link: https://www.kalvebodtri.dk/resultater samt på www.sportstiming.dk/event/6059. Derudover vil du løbende kunne følge med via opdateringer fra vores speakere samt på live fra sportstiming.

2.2       Hjemmeside og sociale medier

På www.Klavebodtri.dk – her kan du læse al information vedrørende stævnet og ruterne.

På vores facebookside www.facebook.com/KalvebodTri, slår vi nyheder, sponsorer, spørgsmål/svar og anden relevant information op, så følg med her, for nemt at holde dig opdateret i forhold til stævnet.

2.3       Parkering

Parkering er muligt på parkeringspladsen ved Langhøjskolen på Hvidovre Strandvej (55°37’11.1″N 12°29’27.2″E) – dog vil parkeringspladsen være lukket for ind og udkørsel fra kl. 10 til kl. 12.  I det tidsrum skal bilerne desuden være forladt, da Aspirantruten og Familieruten cykler rundt om parkeringspladsen. Der er 900m fra parkeringsplads til skiftezonen.

Der henvises desuden til parkering på følgende steder:

Parkeringspladsen ved Frihedens Stations

Adresse: Idrætsvej 86, 2650 Hvidovre

Herfra skal man gå ca. 1.200 meter.

Parkering ved Åmarkens Stations

Adresse: Strandbovej 4, 2650 Hvidovre

OBS – må forventes længere kørselstid, da bilister skal krydse cykelruten. Herfra skal man gå ca. 1.800 meter.

2.4       Stævneansvarlig

Hvidovre Triathlon Club er officiel arrangør af Kalvebod Triathlon.

Kontakt

Mail: staevneudvalg@kalvebodtriathlon.dk

3        Registrering og Check-in

Registrering og check-in finder på stævnedagen sted i Hvidovre Roklub ved Hvidovre Havn. Se nedenstående billede.

Her udleveres en kuvert med startnummer og chip.

Nærmere info om tidspunkter for check in fremgår nedenfor:

Tidspunkter for check-in

Søndag d. 25. august i Hvidovre Roklub: kl. 06.30 – ca. 10.30

Ved check-in på stævnedagen anbefaler vi, at du kommer i god tid – minimum 1 time før svømmestart.

Check-in skal være gennemført seneste 30 min før svømmestart.

Til registrering og check-in skal du medbringe:

  • Billede ID

Ved registrering modtager du følgende (Du bør tjekke at alt er i kuverten, når du har fået den udleveret):

  • Kuvert med:
    • Startnummer du skal have på under løb
    • Nummer klistermærker til din cykelhjelm
    • Nummer klistermærker til din cykel
    • Nummer til skiftezone pose
    • Sikkerhedsnåle til montering af startnr.
    • Chip
  • Chip-bånd (til montering af chip på ankel)
  • Skiftezone armbånd (skal bæres for at komme ind i skiftezonen)
  • Skiftezone kasse
  • Goodiebag

4        Skiftezone

Skiftezonen åbner søndag morgen kl. 6.30.

Efter registrering og check-in skal du stille din cykel i de dertilhørende stativer i skiftezonen, samt klargøre din skiftezone kasse med alt hvad du skal bruge i løbet af stævnet. Cyklen skal hænge i sadlen på stativet. Cykelstativerne vil være nummererede i overensstemmelse med startnumrene. Der vil være hjælpere i skiftezonen, som du kan spørge om hjælp, hvis du bliver i tvivl om noget.

Adgang til skiftezonen er kun mulig/tilladt via indgangen.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun deltagere med skiftezone armbånd og officials, der har adgang til skiftezonen. Familie og venner må ikke komme ind på selve skiftezoneområdet.

Skiftezone kasse udleveres ved registrering og skal placeres ved siden af din cykel. Den skal mærkes synligt med et nummer mærke, samt skal indeholde alt det udstyr, du skal bruge i forbindelse med gennemførelse af stævnet. Alt andet end hjelm, solbriller og løbenummer skal være i skiftezone kassen. Cykelsko skal ligge i skiftezone kassen eller være sat fast i eventuelle klik-pedaler. Intet udstyr, udover skiftezone kassen, må stå på jorden ved cyklen. Overtrædelse af dette kan medføre tidsstraf.

Afhentning af cykel efter endt stævne kan udelukkende ske mod sammenligning af nr. på cykel, startnummer og nr. på armbånd. Det er derfor vigtigt, at du beholder nummeret på indtil du har taget din cykel fra skiftezonen.

Når du forlader skiftezonen med din cykel, bliver dit skiftezone armbånd klippet af, og du har derefter ingen adgang til skiftezonen. Det er derfor vigtigt at du husker alle dine ting i første omgang. Samt du skal returnere den udleverede chip. Returneres denne ikke, vil der blive fremsendt et gebyr på 100,-.

Skiftezonen lukker ca. kl. 17:00, hvor du senest skal have hentet din cykel fra skiftezonen.

Omklædning i forbindelse med skiftende kan gennemføres i skiftezonen, der er ikke opstillet telt i forbindelse med omklædning. Hertil skal det dog understreges, at det ikke er tilladt at være nøgen i skiftezonen.

5        Tidtagningschip og løbenummer

Chippen monteres på det udleverede chip-bånd (velcrobånd), som sættes fast omkring anklen. Det er meget vigtigt, i forhold tidtagningen, at chippen placeres på anklen. Tidtagningchippen skal monteres inden svømmestart, og den skal bæres under hele stævnet.

For at sikre at tidtagningen foregår korrekt, vil der stå en official ved svømmestart, som sikrer, at du passerer start korrekt.

Det er vigtigt, at chippen returneres i de afmærkede kasser når du har krydset målstregen, da du ellers vil blive faktureret for manglende aflevering af chip. Returneres denne ikke, vil der blive fremsendt et gebyr på 100,-.

Nummeret til cykelhjelmen skal placeres synligt på både højre og venstre side samt på fronten af hjelmen, som vist på billedet nedenfor:

Nummeret til cyklen skal placeres på sadelpinden eller bremsekablet, som vist på billedet nedenfor:

Startnummeret skal under løbet været placeret synligt foran på kroppen. Det er tilladt, men ikke et krav, at startnummeret også bæres under cyklingen. Startnummeret må dog ikke bæres under svømningen. Nummeret skal ligge i skiftezone kassen, således at det er klar til montering ved enten cykelstart eller løbestart. Du kan med fordel medbringe et nummerbælte, hvorpå nummeret på forhånd kan monteres. Alternativt er der sikkerhedsnåle til udlevering på stævnepladsen. Bemærk at nummeret skal være påført inden du forlader skiftezonen.

6        Gennemførelse af stævnet

6.1       Svømning

Svømningenfinder sted i Hvidovre Havn og for dem på den kvarte distance vil ruten også komme ud af havnen. Vandet i havnen er rent, relativt lunt (forventer omkring 20 grader), mens vandet uden for havnen godt kan have lidt flere krusninger på vandet og være et par grader koldere. Der skal derfor bruges våddragt på den kvarte distance, mens familiedistancen godt kan gennemføres i Tridragt/badetøj.

Det er ikke tilladt at bruge handsker og finner ved svømning.

Omklædning finder sted i skiftezonen under løbet.

Det vil være muligt at klæde om før og efter løbet i henholdsvis Kajakklubben og Roklubben.

Tilskuere til svømningen Der er mulighed for at følge deltagerne på Kajkanten i Hvidovre Havn.

Aspirantdistancen skydes i gang kl. 10.00. Svømningen starter som grupper i vandet, fordelt på køn. Deltagerne holder sig på en startlinje (et udspændt torv). Starten gives af en officiel.

Der svømmes mod uret ned langs højre side før 2 bøjer i havnen rundes og der svømmes tilbage i modsatte side. Ved svøm slut vil der stå hjælper klar til at få dig hurtigt op ad vandet, herfra løbes til T1.

Familiedistancen skydes i gang kl. 10.45. Svømningen starter som grupper i vandet. Deltagerne holder sig på en startlinje (et udspændt torv). Starten gives af en officiel.

Der svømmes mod uret ned langs højre side før 2 bøjer i havnen rundes og der svømmes tilbage i modsatte side. Ved svøm slut vil der stå hjælper klar til at få dig hurtigt op ad vandet, herfra løbes til T1.

¼ Distance skydes i gang kl. 11:45. Svømningen foregår som rullende start fra en rampe til havnen. Vi forventer at skyde 2 folk afsted med 5 sek. mellemrum.

Der svømmes mod uret ned langs højre side af havnen, der svømmes ud af havnen hvor 2 bøjer skal rundes før der svømmes tilbage i modsat side af havnen. Ved svøm slut vil der stå hjælper klar til at få dig hurtigt op ad vandet, herfra løbes til T1.

Opvarmning Der er begrænset muligheder for opvarmning i selve havnen, men på ydersiden ved vinterbadeklubben vil der være mulighed for at prøve vandet. Der vil som udgangspunkt ikke være opsyn ved andet end selve ruten og der svømmes derfor for eget ansvar.

6.2       Sikkerhed på svømmeruten

Under svømningen vil der være officials, hjælpere og livreddere til stede i havnen samt kajakker og motoriseret båd uden for havnen (¼ distancen). Som deltager skal du til hver en tid følge de anvisninger som udstedes af hjælperne og officials. Følges de generelle regler og henvisninger skal en deltager bortvises fra løbet.

6.3       Skiftezone T1 (fra svøm til cykling)

Når du er færdig med svømningen, skal du følge den afmærkede rute op af vandet mod skiftezonen (T1).

Der vil ikke være noget opstillet telt til omklædning i skiftezonen, dette sker derfor direkte ved cyklen, det anbefales at have tridragt eller badetøj under våddragten, da det ikke er tilladt at være nøgen under stævnet.

Våddragt og andet udstyr fra svømningen skal lægges i den udleveret kasse ved siden af cyklen.

Bemærk: Cykelhjelmen skal være spændt fast på hovedet inden cyklen tages ud af stativet.

Cyklen skal trækkes ud af skiftezonen, og du må først stige op på den, når du er ude af skiftezonen og forbi den afmærkede linje.

Der vil være dommer til stede, i skiftezonen, fra Dansk Triatlon Forbund ved aspiranterne. Ved øvrige grupper følges regler og anvisninger fra hjælper.

6.4       Svømmeruten

Aspiranter og familiedistancen (375m svøm)

¼ Distancen (1000m svøm)

6.5       Cykling

Der er to cykelruter – den korte og den lange. Den korte er 10 km, og skal gennemføres på en 2 km rundstrækning, hvor der køres 5 omgange. Den lange rute er 44 km, som skal køres på en 22 km rundstrækning.

Cyklingen foregår primært på brede cykelstier og offentlige veje. Vejene vil være delvist lukkede. Frivillige, hjemmeværnet og politi vil vise vej og dirigerer trafikken. Det er deltagernes eget ansvar, at cykelruten køres det korrekte antal gange. Der vil være dommere fra Dansk Triatlon Forbund ude på ruten.

Cykelhjelm er obligatorisk. Hjelmen skal være CE-mærket. Der må ikke være revner, buler mv. i hjelmen. Ved indtjekning af cyklen kan officials afvise enhver hjelm, der ikke lever op til kravene. Det er atletens ansvar at cyklen er i god stand, og lever op til gældende krav for bremser mv., så cyklen er forsvarlig at køre på.

Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at have høretelefoner i ørerne under cyklingen.

På cykelruten, vil der være dommere, officials og Race Marshalls, som sikrer, at stævnereglerne bliver overholdt. Race Marshalls vil sammen med dommerne køre på motorcykel rundt på cykelruten, og deres anvisninger skal følges. Dommerne kan give advarsler mv., hvis reglerne ikke overholdes.

Der vil ikke være depoter på cykelruten, hvorfor det er vigtigt, at du selv medbringer, hvad du skal bruge af vand, energidrik og/eller energibarer/gels under cykeldelen.

Det er ikke tilladt at smide skrald på ruten. Overtrædes dette vil det medføre diskvalifikation! Tænk venligst på miljøet under hele stævnet.

6.5.1       Familie- & Aspirantruten

Cykelruten er en 2 km lang og hurtig rute, som skal køres 5 gange. Ruten vil være lukket for øvrig trafik. Der vil være officials langs ruten, samt afspærringsudstyr der sikrer øvrig trafik at passere og dermed øger sikkerheden for deltagerne. Det er deltagernes eget ansvar, at cykelruten køres det korrekte antal gange. Der vil være dommere fra Dansk Triatlon Forbund ude på ruten.

Alle atleter skal generelt være opmærksom på anvisninger fra officials.

Deltagere skal følge alle instruktioner fra officials og Race Marshalls. Sker dette ikke, kan det medføre tidsstraf eller lign., eller i værste fald bortvisning fra stævnet.

6.5.2       Motionsruten

Cykelruten er en 22 km lang og hurtig rute, som skal køres 2 gange. Ruten vil være lukket for øvrig trafik. Der vil være officials langs ruten, samt afspærringsudstyr der sikrer øvrig trafik at passere og dermed øger sikkerheden for deltagerne. Det er deltagernes eget ansvar, at cykelruten køres det korrekte antal gange. Der vil være dommere fra Dansk Triatlon Forbund ude på ruten.

Officials vil sluse trafik igennem på ruten, så vær derfor opmærksom ved:

  • Krydsende veje
  • Ved højre og venstre sving
  • Ved udkørsel fra private ejendomme
  • Stykket på Gl. Køge landevej
  • Krydset Gl. Køge Landevej /Avedøre havnevej
  • Krydset Gl. Køge Landevej / Brostykkevej

Alle atleter skal generelt være opmærksom på anvisninger fra officials.

Deltagere skal følge alle instruktioner fra officials og Race Marshalls. Sker dette ikke, kan det medføre tidsstraf eller lign., eller i værste fald bortvisning fra stævnet.

Det er ikke tilladt at drafte eller ligge på hjul af andre cykler. Deltagerne skal gennemføre cyklingen alene, holde 10 m afsted til den foranliggende cykel og holde sig i højre side af vejen/cykelstien. Kun ved overhalinger må du trække til venstre og hurtigt passere en forankørende deltager. Herefter skal den overhalede deltager lade sig falde tilbage med 10 meter, før deltageren må prøve at generobre sin føring.

Der må kun overhales venstre om – alt passage højre om vil medføre straf. Derfor er det også vigtigt, at du holder til højre, når du cykler, så andre deltagere har mulighed for at overhale.

Deltagere skal følge alle instruktioner fra officials og Race Marshalls. Sker dette ikke, kan det medføre tidsstraf eller lign, eller i værste fald bortvisning fra stævnet

6.6       Skiftezone 2, T2 (Fra cykling til løb)

Når de 44/10 km cykling er overstået, ankommer du til skiftezonen (T2). Det er vigtigt, at du står af cyklen, inden du passerer den afmærkede linje ved indgangen til T2.

Du skal beholde cykelhjelmen på, indtil cyklen er sat på plads i stativet. Det er vigtigt, at du stiller cyklen på samme plads, som cyklen blev taget fra, og hvor din skiftezone kasse står.

Inden løbet påbegyndes, skal du montere dit startnummer synligt foran på kroppen, hvis dette ikke blev båret på cyklen. Dette gøres enten med medbragt nummerbælte eller ved hjælp af sikkerhedsnåle, som udleveres i check in.

6.7       Løb

Løberuten er 2,5 km lang, og skal derfor løbes 4 gange for deltagere på 1/4 distancen, og en enkelt omgang for deltagere på Aspiranter + Familie distancen. Bemærk venligst at det er på eget ansvar, at du løber det korrekte antal omgange. Derfor opfordrer vi folk til at sætte sig ind i ruterne og have kendskab hertil.

Kort over løberuten:

På løberuten er der et depot med vand og frugt. Depotet findes lige efter udgangen fra T2, og du passerer depotet på hver runde, dvs. efter hver 2,5 km. Der må kun smides affald ved depoterne eller i de dertil opstillede affaldsspande.

Hver opmærksom på, at der vil være liv i parken samt ved stranden. Officials langs ruten vil gære alt for at dette ikke vil være til gene for nogle af deltagerne.

Da løberuten er relativt kort, er der god mulighed for opbakning fra familie og venner langs ruten, og især

på opløbsstrækningen lige inden mål, vil der være gode muligheder for at lade sig hylde af publikum efter et vel gennemført stævne. Høretelefoner er ikke tilladt på løberuten.

Tidstagningschippen

Når du har gennemført stævnet, skal du aflevere tidstagningschippen i den hertil opstillede kasse i målområde. Deltagere, der ikke afleverer chippen, vil blive opkrævet et gebyr på kr. 100.

7        Forsikring og eget ansvar

Deltagelse i stævnet sker på eget ansvar og Hvidovre Triathlon Club kan på ingen måde stilles til ansvar for de skader eller tab deltagerne måtte forvolde på sig selv eller hinanden. Hvidovre Triatlon kan ligeledes ikke stilles til ansvar for skade eller tyveri af deltagernes udstyr, cykler mm.

Hvidovre Triathlon Club er medlem af Dansk Triatlon Forbund, og har derigennem en arrangør ansvarsforsikring, som dækker det ansvar vi kan ifalde som arrangør af Kalvebod Triathlon.