Kalvebod Triathlon 2019 er den første udgave af et stævne, som bliver afholdt af Hvidovre Triathlon Club. Stævnet er søndag den 25. august 2019, hvor der vil være 2 forskellige distancer, en Familie og 1/4 distance.

Vi vil starte dagen kl. 10:00 med Aspiranterne, som er er de unge triatleter mellem 13-17 år i de danske triatlon klubber. De afholder deres 6. og af 7. stævner i deres DM-serie. Så det er sidste chance for dem inden finalen i Fredericia og samle point sammen til en god stilling i det samlede klassement.

Kl. 10:45 starter familiedistancen, som er 375m svømning, 10km cykling (5xloop på 2km) og 2,5km løb. Svømningen foregår i Hvidovre Havn i sikre omgivelser, som vil være yderst publikums venlig. Cyklingen vil foregår på en helt lukket rute på 2km, så ingen fare for trafik. Løb foregår på en smuk rute af 2,5km i Kystagerparken. Familie distancen henvender sig hovedsagligt, til personner som ikke prøvet triatlon før eller måske lige startet, men vil gerne prøve kræfter på hvad det vil sige at være triatlet. Familie distancen vil der være muligt for børn helt ned til 12 år at være med. Der vil være ingen krav til at deltagere har dyre cykler, men blot kan stille op i deres egen hverdags cykel.

Kl. 11:45 starter vi med 1/4 distance, som vil være 1000m svømning i Kalveboderne og opløb i Hvidovre Havn. Cyklingen på 44km, vil foregå på en 22km rute i Hvidovre, som skal køres 2 gange. Ruten vil blive kørt på lukket veje, stier eller brede cykelstier, uden mulighed for at blive chikaneret for bilister. Løb på 10km, vil foregår på en smuk rute af 2,5km i Kystagerparken. Løbet vil blive kørt under DTriF regler og man skal have et gyldigt licens nummer for at kunne deltage. Der kan erhverves en-dags licens ved tilmeldning, hvis du ikke har medlem har en triatlon klub.