Anden udgave af Kalvebod Triathlon – Kalvebod Triathlon 2020 – afholdes af Hvidovre Triathlon Club. 

Hvidovre ligger igen vand, asfalt og grusstier til et tri-stævne. Det løber af stablen søndag den 23. august 2020. Kalvebod Triathlon byder på optimale forhold for både udøvere og tilskuere. Stævnets epicenter bliver ved den hyggelige Hvidovre Havn, som ligger lige ved en af Vestegnens bedste og mest børnevenlige badestrande. Ruterne er tilrettelagt så man udnytter gode brede cykelstier på lukkede stisystemer, og de gode løbeforhold i Kystagerparken. 

Stævnet består af 3 dele:
· Familie – med fokus på at alle får en god oplevelse med tri-stævner.
· Aspirant – for de unge triatleter mellem 13 og 17 år og igen i år en del af DM-serien.
· ¼ Jernmand – for de mere erfarne motionister. I år udvidet til at være en del af Age-Group DM-Serien.

Familie starter dagen. Ruten består af 375m svømning, 11 km cykling og 2,5 km løb. Svømningen foregår i Hvidovre Havn i havnebassinet og er derfor både sikker og yderst publikumsvenlig. Cyklingen vil foregår på en helt lukket rundstrækning på 2,7 km, uden anden trafik, der gennemkøres 4 gange. Løbeturen foregår på en smuk rute i Kystagerparken på 2,5 km. Ruten vil væres på grus- og asfaltstier. 
Familie henvender sig hovedsagligt, til personer som ikke har prøvet triatlon før eller som måske lige er startet og gerne vil prøve kræfter med hvad det vil sige at være triatlet. På Familie vil der være muligt for børn helt ned til 12 år at deltage. Der er ingen krav til brug af specielle cykler.

Efter at Familie er overstået, er det Aspiranternes tur.  Aspirant er igen i år næstsidste løb i Aspiranternes DM-serie. Vi forventer derfor igen hård konkurrence om pointene til sidste d/p er over målstregen. De unge triatleter er mellem 13-17 år og kommer fra triatlonklubber fra hele Danmark. Aspiranterne vil kører samme rute som Familie.

Når alle aspiranterne er kommet godt i mål, startes det største felt – ¼ Jernmand. Svømmestarten vil igen gå fra Hvidovre Havn ud i Kalveboderne med endeligt opløb i Hvidovre Havn – i alt 1000 m. Cyklingen er på 43,2 km, på en rundstrækning fra Hvidovre Havn, over Avedøre Holme og tilbage til havnen. Rundstrækningen på 14,4 km gennemkøres 3 gange. Ruten vil blive kørt på afspærrede veje, stier eller brede cykelstier, med fokus på sikkerheden for triatleterne, f.eks. er ruten helt uden lyskryds og der vil være Trafikofficials, som lukker trafik igennem på udvalgte punkter. Der afsluttes med 10 km løb i fin natur i Kystagerparken. I år bliver det på vores nye signaturrute som går over ”Bjerget”. Ruten løbes i 3 loops med en tur på ”Bjerget” hver gang. Vi forventer at med opgraderingen til Age-Group DM-serien bliver der hård konkurrence om podiet og pointene. Løbet vil blive kørt under DTriF regler og man skal have et gyldigt licensnummer for at kunne deltage. En-dags licens kan købes ved tilmelding.

Med sportslig hilsen
Hvidovre Triathlon Club